Mastertræning: forbedr dine evner med efteruddannelse

Trænger du til at finpudse dine teknikker, som du allerede er oplært i? Vi afholder mastertræning jævnligt, som hjælper dig til at blive en bedre behandler. Vi anbefaler, at du typisk deltager på 2-3 mastertræningshold efter fuldført basisuddannelse over en periode på 3-6 måneder for at sikre din udvikling og kvaliteten i dine behandlinger. Vores professionelle og veluddannede undervisere tager dig til det næste niveau, og vil tilpasse undervisningen efter dine behov og dit nuværende niveau.

Udvid dine kompetencer og tilbyd flere behandlinger

Du kan bl.a. modtage undervisning i nano ombre brows, nano hairstrokes, nano contourless lips m.fl. Gennem vores mastertræningshold får du mulighed for at udvide dine kompetencer, så du kan tilbyde en bredere vifte af behandlinger til dine kunder. Derudover får du mulighed for vidensdeling med erfarne og professionelle branchekollegaer, samt at tilegne dig ny teoretisk viden inden for faget.

På mastertræningsdagen arrangerer vi to modeller til dig, hvor du får mulighed for at udføre de ønskede behandlinger. Det er vigtigt, at du allerede er grunduddannet i de teknikker, du vil træne, med undtagelse af eyeliner med ekstra bredde, da dette kan tillæres på mastertræningen.

Send forespørgsel

- Jeg svare som regelt indenfor 1 time på hverdage.

X